Rødt hjemmebanetøj, hvidt på udebane og Camille Chamoun Sports City Stadium i Beirut med plads til 49.500.
No shirts found.
Det libanesiske fodboldforbund blev dannet den 22. marts 1933, da repræsentanter for 13 klubber mødtes i kvarteret Minet El Hosn, og en retro Lebanon trøje knytter sig dermed til et af Mellemøstens ældste fodboldforbund. Forbundet kom med i FIFA i 1936 og meldte sig ind i det asiatiske forbund AFC i august 1964. Holdet går under navnet The Cedars efter cedertræet, der er Libanons nationale symbol, og det navn har fulgt landsholdet gennem både store slutrunder og lange perioder, hvor fodbolden måtte vige for andet.
Den første officielle landskamp blev spillet den 27. april 1940 mod Mandatory Palestine på Maccabiah Stadium, hvor Libanon tabte 5-1. Camille Cordahi scorede holdets første officielle mål efter oplæg fra Muhieddine Jaroudi. To år senere, den 26. april 1942, mødte Libanon Syrien i Beirut i Coupe Hauteclocque og tabte 2-1 med Abed Traboulsi som træner og Labib Majdalani som anfører foran 3.000 tilskuere.
I 1950’erne og 1960’erne var holdet fast gæst i regionale turneringer. I februar 1956 tabte Libanon 4-1 hjemme til Ungarn, hvor Ferenc Puskás scorede to gange. I 1957 åbnede Sports City Stadium i Beirut med en 1-0 sejr over rumænske Energia Flacăra Ploiești på et mål af Joseph Abou Mrad. Samme år var Libanon vært for anden udgave af Arab Games og nåede tredjepladsen efter 6-3 over Jordan, hvor Joseph Abou Mrad og Mardik Tchaparian scorede to mål hver, mens Robert Chehade og Levon Altounian lagde et til hver. I 1963 var Beirut igen ramme om en premiere, da den allerførste Arab Cup blev spillet. Libanon vandt 6-0 over Kuwait med hattrick af Mardik Tchaparian og 5-0 over Jordan og endte på tredjepladsen.
Den 6. oktober 1967 satte holdet sin største sejr nogensinde med 11-1 over Filippinerne i kvalifikationen til OL, hvor Joseph Abou Mrad scorede fire og Samir Nassar tre. Borgerkrigen fra 1975 til 1990 satte landsholdsfodbolden i stå, og først i 1990’erne kom holdet tilbage i fast international rytme. Libanon har aldrig kvalificeret sig til VM, men nåede den sidste runde af den asiatiske kvalifikation før både 2014 og 2022. Holdet har været med ved Asian Cup tre gange, første gang som vært i 2000, og ved slutrunden i 2019 vandt Libanon sin første kamp i turneringen og missede knockoutfasen på fair play-reglen. Kvalifikationen lykkedes også til udgaven i 2023.
Landsholdet spiller traditionelt i røde hjemmebanetrøjer og hvide udebanetrøjer, og begge farver er hentet direkte fra det libanesiske flag. Flaget bærer også cedertræet, der er landets nationale symbol og har givet holdet kaldenavnet The Cedars, og netop den forbindelse mellem rødt, hvidt og cedertræ gør trøjen let at genkende, selv for folk der aldrig har set en libanesisk kamp.
Den røde udgave er hjemmedragten, mens den hvide har fulgt holdet på rejser rundt i Asien og til de arabiske turneringer, det har spillet i siden 1950’erne. I september 2018 stod Libanon noteret som nummer 77 på FIFA’s verdensrangliste, den højeste placering libanesisk fodbold har haft, og det skete midt i en stime på 16 kampe uden nederlag.
Landskampe bliver også spillet på andre stadioner rundt i landet, men det er den røde trøje, der har sat billedet af holdet. Farvevalget har ligget fast gennem årtier, og det gør ældre trøjer nemme at placere som libanesiske, selv når mærkning og detaljer er slidt.
Joseph Abou Mrad er det navn, der går igen både på banen og senere på trænerbænken. I kvalifikationen til OL i 1972 var han træner, da Libanon vandt 1-0 over Irak i Beirut og tabte 1-0 i Bagdad i det opgør, FIFA lavede om til et knockoutopgør efter visumproblemer med de iranske myndigheder.
Joseph Nalbandian førte holdet ved Arab Games i 1961 i Marokko, hvor Libanon vandt 7-1 over Saudi-Arabien og 4-0 over Kuwait og sluttede som nummer fire ud af seks hold. Nalbandian trådte også til i 1967, da den ungarske træner József Albert ikke kunne få visum til Japan.
Før dem havde Vinzenz Dittrich ansvaret for holdets første internationale turnering i Egypten i 1953, hvor Libanon indledte med et nederlag på 4-1 til Jordan og 0-0 mod Syrien og sluttede af med at vinde kampen om femtepladsen 9-1. Englænderen Harry Wright stod i spidsen ved OL-kvalifikationen i 1959. Nyere tid har budt på trænere som Jamal Taha, Ivan Hašek, Aleksandar Ilić, Nikola Jurčević, Miodrag Radulović og Madjid Bougherra.
Start med farven, når du vurderer en retro Lebanon trøje. Rødt betyder hjemmebane, hvidt betyder udebane, og har trøjen andre grundfarver, er den sjældent en libanesisk landsholdstrøje. Kig efter forbundets mærke og efter cedertræet, som går igen i libanesisk symbolik, og vær opmærksom på, at tekst og spillernavne kan optræde med både latinske og arabiske bogstaver.
Snittet på ældre landsholdstrøjer er ofte kortere og bredere end nutidens, så mål brystvidde og længde frem for at stole på størrelsesmærket alene. Stand angives typisk på en skala, hvor de bedste eksemplarer er ubrugte med mærkat, mens de lavere trin dækker brugte trøjer med slid i tryk, krave eller sømme.
Reklamelinks: Retrotroeje.dk er en uafhængig affiliate-side. Købslinks fører til Classic Football Shirts, og vi kan modtage provision ved køb via vores links. Købet sker hos forhandleren, hvor du også finder den aktuelle pris, lagerstatus og handelsvilkår.