Estrela Solitária fra Rio de Janeiro, sort-hvide striber og hjemmebane på Estádio Nilton Santos.
En retro Botafogo trøje kommer fra en af Brasiliens tolv største klubber, medstifter af Clube dos 13 og vinder af Copa Libertadores i 2024. Året efter slog holdet de europæiske mestre Paris Saint-Germain 1-0 ved VM for klubhold, og klubben var samme år den eneste ikke-europæiske finalist til prisen som årets klub ved Ballon d’Or.
Alt begynder 1. juli 1894, hvor Club de Regatas Botafogo blev stiftet i bydelen Botafogo i Rio de Janeiro. Den 12. august 1904 opstod Electro Club i samme kvarter, en idé undfanget under en algebratime på Alfredo Gomes College. Navnet holdt ikke, og efter et forslag fra Dona Chiquitota tog klubben 18. september navnet Botafogo Football Club. Sort og hvid blev valgt efter Juventus, holdet som medstifteren Itamar Tavares holdt med, og Basílio Vianna Jr. tegnede mærket med monogrammet BFC.
På banen vandt holdet Campeonato Carioca i 1907, 1910 og 1912, og i 1909 blev Mangueira slået 24-0, stadig den største sejr i brasiliansk fodbold. Flere delstatstitler fulgte i 1930, 1932, 1933, 1934 og 1935. De to klubber fusionerede 8. december 1942 til Botafogo de Futebol e Regatas, og den enlige stjerne afløste monogrammet i mærket. Carioca-mesterskabet kom igen i 1957, 1961 og 1962, og i 1968 blev Botafogo den første cariocaklub, der vandt den brasilianske liga. Efter 21 år uden trofæ kom delstatsmesterskabet i 1989 og igen i 1990, Copa Conmebol i 1993 og ligatitlen i 1995 efter 1-1 ude mod Santos. Klubben rykkede ned i 2002 og igen i 2020, men vendte tilbage begge gange, senest som mester i Série B i 2021 under Enderson Moreira. I 2024 vandt holdet den brasilianske liga for tredje gang.
Hjemmebanetrøjen er sort- og hvidstribet og bæres med sorte bukser og grå strømper. Stribebredden, kravens facon og placeringen af den enlige stjerne skifter fra sæson til sæson, og det er ofte dét, der adskiller to trøjer, der ellers ligner hinanden.
Trøjen fra 1992 hører til årene op til Copa Conmebol. Udebanetrøjen fra 2005 er fra midten af årtiet efter klubbens tilbagevenden til den bedste række efter andenpladsen i Série B i 2003, og hjemmebanetrøjen fra 2006 er fra sæsonen, hvor delstatsmesterskabet blev vundet for 18. gang. Udebanetrøjen fra 2013 stammer fra året, hvor Clarence Seedorf spillede i Rio, mens målmandstrøjerne bryder med striberne i ensfarvede udgaver, som den Jefferson bar med nummer 1 i 2015. Fra 1992 til 2025 har striberne skiftet bredde og antal, mens sort og hvid er blevet stående.
Garrincha, Jairzinho og Mario Zagallo har alle spillet for klubben, og Botafogo har haft flere spillere med i Brasiliens VM-trupper end nogen anden klub. I 1940’erne var Heleno de Freitas den store profil med 204 mål i 233 kampe, men han vandt aldrig et mesterskab og skiftede til Boca Juniors i 1948, samme år som klubben tog sit niende delstatsmesterskab.
Holdet fra 1977 og 1978 satte rekorden med 52 kampe i træk uden nederlag, heraf 42 i den brasilianske liga. Senere blev Loco Abreu ansigtet på delstatsmesterskabet i 2010 og Clarence Seedorf på titlen i 2013. I målet stod Jefferson, hvis navn og nummer 1 kendes fra målmandstrøjen i 2015. Rækken af profiler er en del af grunden til, at læserne af FIFA Magazine i 2000 placerede Botafogo som nummer 12 i afstemningen om århundredets klub.
Start med striberne. På en retro Botafogo trøje skal de sorte og hvide baner flugte i sidesømmene, og trykket med den enlige stjerne må ikke være krakeleret eller løftet i kanterne. Mærket har skiftet udseende siden BFC-monogrammet, så hold det op mod den sæson, trøjen sælges som. Målmandstrøjer og shorts følger ikke stribemønstret og skal vurderes for sig. Stand angives både som ny med mærke og på en skala, hvor et lavere tal betyder synligt brug, typisk afskalning i navnetryk som Jefferson eller nummer 1 på ryggen. Mål til sidst brystvidden, for snittet på brasilianske trøjer varierer meget fra 1990’erne og frem.
